Køkken for hele familien
I 2015 købte Turid og Simen hus på Vormedal i Norge. Siden dengang har de været igennem et større renoveringsarbejde af boligen - og sidste brik i dette puslespil var køkkenet.
I første omgang var leverandørvalget ikke det afgørende for familien - og de tog derfor kontakt til flere køkkenforhandlere for at få tegning og tilbud på projektet. Mange forhandlere var dog langsomme til at vende tilbage, og efter længere ventetid tog familien derfor forbi Nettoline/KGB på Bodø i Norge. Allerede nogle timer efter besøget i butikken, havde de modtaget både tegninger og tilbud - og da både pris, design og kvalitet til fulde stemte overens med familiens ønsker og forventninger, valgte de at fortsætte rejsen med KGB.
Krav til køkkenetDa valget nu var faldet på KGB, skulle familien have styr på de sidste af deres ønsker og krav til køkkenet. De havde bestemt at køkkenet skulle være hvidt, grebfrit, med masser af skuffer og underlimet vask. Derudover skulle bordpladen være stort set vedligeholdelsesfri, da familiens 2 små drenge også skulle have mulighed for at være med i køkkenet. Valget faldt derfor på de grebsfrie Venezia fronter og en laminatbordplade i træstruktur, der er med til at give liv og varme til køkkenet.